Der blev beslaglagt 3,5 kg hash og fire våben under onsdagens aktion på Christiania. Foto: Politiet
Politiet går nu målrettet efter kunderne i kampen mod hashhandlen på Christiania.
Det oplyser Københavns Politi torsdag på Twitter.
– Hashkøberne er grundlaget for den organiserede kriminalitet i Pusher Street. 116 købere blev i går taget på fersk gerning, og vi fortsætter indsatsen.
Politiet oplyser videre, at aktionen onsdag resulterede i beslaglæggelse af cirka 3,5 kg hash og fire våben.
I alt blev 116 personer sigtet for besiddelse af hash.