Beruset kvinde påkørte skilt på vej i vaskehal – flere gange


Arkivfoto


ALLERØD: En 66-årig kvinde blev tirsdag formiddag sigtet for spirituskørsel, da hun ville vaske sin bil i vaskehallen hos Cirkle K på Gl. Lyngevej.

Medarbejderen på tankstationen bemærkede, at kvinden lugtede kraftigt af alkohol, da hun kom ind for at betale for bilvasken og mistanken om spritkørsel blev da også kun større da kvinden tydeligt havde svært ved at styre bilen på betryggende vis.

Kvinden præsterede i sin beruselse, da hun ville køre sin bil ind i vaskehallen, at påkøre et uskyldigt skilt ved vaskehallen flere gange.

Det fik medarbejderen til at ringe til politiet, som tog kvinden med for at få udtaget en blodprøve, der skal fastsætte den endelige promille. det er ikke oplyst i døgnrapporten hvor høj promille kvinden pustede til i alkometret.