Mand i livsfare: Kørte ind i vejtræ


Arkivfoto


En 86-årig mand er tirsdag aften i livsfare, efter at han tidligere på dagen kørte ind i et vejtræ ved Brædstrup nordvest for Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der skete på Bjergsmøllevej, klokken 17.17.

– Der er tale om en soloulykke, hvor han af ukendte årsager kører ind i et vejtræ, fortæller vagtchef Flemming Lau.

En bilinspektør har undersøgt både den ældre mands bil og ulykkesstedet for om muligt at fastslå, hvad der gik galt.

De pårørende til den 86-årige er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/