16-årig taget med Monster i hånden og to Mokai i bukserne


Arkivfoto


En 16-årig dreng blev tirsdag taget i et supermarked med to Mokai gemt i bukserne.

Selvom man skulle tro, at folk selv må bestemme, hvor de gemmer deres drikkevarer, så går den altså ikke, når man ikke har betalt for dem.

Det måtte en 16-årig ung mand sande, da han tirsdag aften blev anholdt for butikstyveri i et supermarked i Allerød.

Den 16-årige forsøgte godt nok at betale for en Monster-energidrik, men havde samtidig gemt to Mokai i sine bukser.