Sigtelse: Voldtog og sex-krænkede kvinde på skadestue


Arkivfoto


En mand er sigtet for at have voldtaget en kvinde i København.

Voldtægten er angiveligt sket på en skadestue, mens kvinden var ude af stand til gøre modstand.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udover en fuldbyrdet voldtægt skal manden også have krænket kvinde seksuelt på andre måder.

Overfaldet på kvinden er sket natten til lørdag på en skadestue i København.

En 31-årig mand er blevet anholdt. Manden er blevet varetægtsfængslet i 26 dage efter et grundlovsforhør, hvor han erkendte at have udsat kvinden for blufærdighedskrænkelser men benægtede voldtægt.

Københavns Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at en mand er blevet anholdt efter en sigtelse om voldtægt, men leder i afdelingen for personfarlig kriminalitet, Jakob Grell ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen med en henvisning til, at sagen stadig efterforskes.