24-årig kvinde snydt af ‘fogedretten’


Arkivfoto


AARHUS: En 24-årig kvinde var fredag udsat for et noget udspekuleret tricktyveri, gerningsmændene påstod de var fra fogedretten og at der skyldtes penge.

En 24-årig udenlandsk kvinde anmeldte i går, at hun fredag den 24. november kl. 08.40 blev udsat for tricktyveri ved sit hjem på Niels Juels Gade i Aarhus N. Kvinden forklarede, at fire mænd havde opsøgt hende i hendes lejlighed.

De sagde, at det var fra Retten i Aarhus/fogedretten, og at de havde et økonomisk mellemværende med kvindens udlejer. Hvis ikke hun betalte, ville de lukke for vandet.

Mændene viste hende et papir med udlejerens navn og nogle beløb, som udlejeren angiveligt skulle skylde.

Den 24-årige fulgte med de fire mænd ned på gaden for at hæve penge til dem. Det gjorde hun ved en hæveautomat på Tordenskjoldsgade. Den 24-årige hævede 2.000 kroner, som var det maksimale beløb, hun kunne hæve. Mændene fik pengene og forsvandt.

Kvinden beskrev mændene som:
A: mand, 45-50 år, lys i huden, lyst hår og mindre overskæg, iført en slags uniform, mørkeblå med reflekser og et lamineret id-kort om halsen, talte engelsk.

B: mand, 45-50 år, lys i huden, iført en slags uniform, mørkeblå med reflekser og et lamineret id-kort om halsen.

C: mand, 35-40 år, lys i huden, iført en slags uniform, mørkeblå med reflekser og et lamineret id-kort om halsen.

D: mand, 45-50 år, lys i huden, iført en slags uniform, mørkeblå med reflekser og et lamineret id-kort om halsen.