Arkivfoto
En tysk turist har søndag eftermiddag fundet en ældre kvinde druknet i vandet ud for Frydenlund nær Broager, oplyser politiet.
Kvinden lå cirka ti meter fra land.
– Hun bærer ikke præg af at være svømmet ud. Hun er fuldt påklædt, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ved 17.30-tiden arbejder politiet fortsat på stedet, og man har ikke identificeret kvinden.
– Det var en tysk turist, der var ude at sejle på sin båd, som fandt hende, siger vagtchefen.
/ritzau/