Arkivfoto
RØDBY: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretog sammen med Skat et narkobeslag ved grænsen i Rødby Havn fredag eftermiddag.
Skat udtog klokken 16.35 en 29-årig svensk statsborger, der kørte i en svensk indregistreret bil, til kontrol. Ved en nærmere undersøgelse af bilen blev der fundet 1 kilo heroin og 42 kilo hash.
Den 29-årige mand bliver fremstillet med begæring om lukkede døre lørdag formiddag i grundlovsvagten.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer.