OVERBLIK: Charles Manson fik følgere til at begå massemord


Foto: California Department of Corrections and Rehabilitation


Den berygtede, tidligere kultleder Charles Manson er mandag død 83 år efter næsten et halvt århundrede bag tremmer.

Her er et overblik over de forbrydelser, han begik.

* Charles Manson blev født i Cincinatti, Ohio i 1934.

* I slutningen af 1960’erne stod Charles Manson (født 12. november 1934 i Cincinatti) bag mordene på en række personer i det sydlige Californien.

* Manson orkestrerede mordene gennem sin kult ved navn “Manson Family”, hvis medlemmer fulgte Manson og hans instruktioner.

* Medlemmer af kulten dræbte blandt andre skuespilleren Sharon Tate, der på det tidspunkt var højgravid og gift med instruktøren Roman Polanski. Hun blev stukket med en kniv 16 gange om morgenen 9. august.

* Fire af parrets venner blev i samme ombæring dræbt af medlemmer fra “Manson Family”.

* Dagen efter de fem drab blev yderligere to personer slået ihjel af Mansons følgere. Det var ægteparret Leno og Rosemary LaBianca.

* Selv om Manson ikke selv udførte nogen af de syv drab, så blev han i 1971 kendt skyldig i at beordre drabene. Han blev idømt dødsstraf, hvilket dog blev ændret til livstid, da dødsstraf blev afskaffet i Californien.

* Manson afviste, at han havde noget at gøre med drabene.

* Senere i 1971 blev han også kendt skyldig i at orkestrere mordene på musiklæreren Gary Hinman og stuntmanden Donald Shea. De to blev stukket ihjel i henholdsvis juli og august 1969.

Kilde: AP.

/ritzau/