Tragedie: Mor dræbte søn og sig selv


Arkivfoto


GENTOFTE: En mor og hendes lille søn blev begge fundet døde d. 11. november. Det har nu vist sig at der var tale om mord/selvmod og kvindens mand/barnets far er fuldstændig renset i enhver henseende af Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi har siden 11. november 2017 efterforsket en sag, hvor en kvinde og en lille dreng blev fundet døde i en lejlighed på Vangedevej i Gentofte.

Som en del af efterforskningen er der blandt andet foretaget obduktion af de afdøde, ligesom der er foretaget en række tekniske undersøgelser.

Alle disse undersøgelser viser, at moderen har taget livet af den lille dreng og herefter sig selv. Nordsjællands Politi ønsker derfor at understrege, at faderen er udenfor enhver mistanke i sagen.

– Nordsjællands Politi har i øvrigt ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen, lyder det i en udsendt pressemeddelelse.