Arkivfoto
SØBORG: Københavns Vestegns Politi efterforsker et butikstyveri som udviklede sig til et voldeligt butiksrøveri, mandag morgen.
Mandag den 13. november kl. 08.24 udviklede et butikstyveri sig til et røveri i et supermarked ved Høje Gladsaxe Torv i Søborg. Hændelsen skete, da to personer kom ind i forretningen, og den ene forsøgte at stjæle en parfume, men blev standset af en af butikkens ansatte.
Da den ansatte forsøgte at standse manden, opstod der tumult, og manden nikkede den ansatte en skalle, mens den anden mand truede ham verbalt, inden de sammen forlod butikken.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 18-20 år, 175-180 cm. høj, spinkel af bygning, havde sort, mellemlangt, krøllet hår og var iført en sort hættetrøje.
B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 18-20 år, 180-185 cm. høj, spinkel af bygning og var iført en hvid hættetrøje.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.