Tyveknægt snuppet i solcenter med amfetamin


Arkivfoto


SOLRØD: Tirsdag formiddag kl. 11.33 anmeldte en bestyrer af et solarium i Solrød Center, at han havde foretaget civil anholdelse af en mand, der forsøgte at bryde solariets vekselautomat op med en skruetrækker.

Politiet kørte til stedet og fik overdraget en 30-årig mand fra Korsør, som blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri af penge fra vekselautomaten.

Da den anholdte også havde ca. 2 gram amfetamin på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den anholdte blev løsladt efter afhøring til de to sager, men vil høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.