Mand med kniv råbte efter folk på gaden


Arkivfoto


AARHUS: Betjente fra Østjyllands Politi måtte mandag aften kl. 21.10 lægge en mand 52-årig mand i håndjern, da han gik rundt midt i Aarhus med en kniv frit fremme.

En borger ringede til politiet, da han så manden gå lettere forvirret rundt på Grønnegade. Manden viftede med en kniv og råbte ud flere usammenhængende ord i luften, og at han “ville sprætte nogen op”.

Da patruljen kom frem kort efter, var manden nået til Vestergade. Her gik han rundt med kniven stukket ned i buksekanten bagpå. Betjentene fik hurtigt fat i ham, anholdt ham og sigtede ham for trusler på livet og for bære kniv i det offentlige rum.