Arkivfoto
MEJLBY: To mænd begik mandag aften kl. 19.57 røveri mod DagligBrugsen på Mejlbyvej, to medarbejdere blev truet med knive af røverne.
En medarbejder var i gang med at tælle kassen op, da de to mænd pludseligt kom ind i butikken. Den ene beordrede medarbejderen til at åbne kassen, mens den anden bevæbnet med kniv gik ud på lageret til en anden medarbejder for at få hende til at åbne pengeskabet.
Efter at have røvet flere tusinde kroner stak de to mænd af ud af butikken.
De to mænd beskrives som:
A
Arabisk af udseende
ca. 175 cm høj, kraftig af bygning
Kortklippet sort hår
Iført mørkeblå Hummel-trøje, sorte Kappa-bukser og blå kondisko med hvid kant
B
Arabisk af udseende
ca. 180 cm høj, alm. af bygning
Iført jakke, der er sort omkring hætten og grå langs ryggen, sorte joggingbukser med hvid streg langs benet, sorte kondisko med hvid sål
Delvist maskeret med sort halsrør op omkring munden – bar orange arbejdshandsker
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner eller folk, der har oplysninger i sagen. Ring til 114.