Voldsom brand i tatovørbutik i Holbæk


HOLBÆK: Extreme Art Tattoo & Piercing er mandag aften ramt af en voldsom brand – ifølge vidner skal ilden være påsat.

Mandag aften omkring kl. 21.25 udbrød der brand i lokalerne til Extreme Art Tattoo & Piercing på Smedelundsgade. Vidner på stedet fortæller at ilden er påsat, men det er uklart præcist hvordan det skal være gået til.

Det tyder dog på at et eller flere vinduer i butikkens højre side er blevet knust, idet en video viser kraftige flammer ud af vinduerne mens butikken venstre afdeling umiddelbart ser urørt ud -brandårsagen er dog noget som politiet arbejder på.

En stor politistyrke er tilstede på brandstedet, som er helt afspærret.