Bus kan være ramt af genstand fra motorvejsbro


En bus med passagerer kom torsdag aften kørende på motorvej E45, da den formodentlig blev ramt af en genstand fra motorvejsbroen ved Moltrup Landevej ved Haderslev Nord.

Bussen har fået knust et tagvindue.

Det fortæller Nikolaj Hølmkjær, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Da bussen kommer kørende under motorvejsbroen, hører buschaufføren pludselig et højt brag, og så viser det sig, at en tagluge i bussen er ødelagt, fortæller vagtchefen.

– Vi mistænker, at der er blevet kastet noget ned fra broen, siger han.

Der var mennesker om bord i bussen, men ingen er kommet til skade.


Her er uopmærksom bilist tæt på at påkører politibetjent og afspærring ved motorvejsbroen

Politiet har natten til fredag ledt efter den genstand, som kan være blevet kastet. Derfor har motorvejen været spærret i nordgående retning.

Fredag morgen skriver politiet dog på Twitter, at man ikke har fundet noget på motorvejen.

– Angående bussen, som i aftes fik knust tagrude, har vi ikke på motorvejen fundet det, der ramte bussen. Ingen mistænkte, skriver politiet på Twitter.


Mere TV

Trafikken har været ledt væk fra motorvejen ved afkørsel 67 Haderslev.

Buschaufføren anmeldte hændelsen til politiet klokken 20.52.

/ritzau/