Arkivfoto
SAKSKØBING: En 36-årig mand uden fast bopæl var i tirsdags klokken 13.30 på biblioteket i Sakskøbing. Normalt skal der være fred og ro på biblioteket, men besøget endte højdramatisk.
Her havde han fundet en bog, som han stak under armen og forlod biblioteket uden at registrere lånet. En medarbejder fulgte efter manden, som uden for biblioteket fik besked på, at bogen enten skulle lånes eller afleveres igen.
Den 36-årig slog derefter bibliotekaren oveni hovedet med bogen og sagde: ”Lad være med at være nævenyttig”, og så gik han fra stedet.
Torsdag klokken 9.12 blev den uregerlige biblioteks-bruger anholdt og sigtet for røveri mod offentligt kontor. Senere torsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 21. november 2017.