Arkivfoto
VEKSØ: Tre forbryder genier havde lagt en plan, en genial plan, som skulle skaffe dem 15.000 kroner til deling – men sådan gik det langt fra.
Lørdag eftermiddag kl. 14.23 anmeldte en kunde ved et supermarked på Kirkebakken, at et vidne netop havde set tre maskerede personer med en pistol og et baseballbat.
Stik mod forventningen var der dog ikke tale om et røveri mod butikken – men derimod gik trioen løs på en 66-årig kvinde og forsøgte at true hende til at udlevere nøglerne til hendes bil.
Dette lykkedes dog ikke da kvinden hurtigt satte i løb fra stedet, hvorefter røverne flygtede den anden vej.
Flere patruljer nåede frem til området og anholdt i nærheden tre drenge fra Ballerup med alderen 16, 17 og 18 år, der blev taget med på stationen.
Her viste det sig at de tre forbryderspirer havde fået den geniale idé at de kunne røve en bil og sælge den bagefter for 15.000 kroner, men da kvinden altså løb fra stedet med nøglerne så kiksede det hele totalt.
De to af røverne var helt ukendte i politiets registre og en af dem havde blot et butikstyveri på sin samvittighed. Røveriet vil plette deres straffeattest i lang tid fremover, ligesom de senere i Retten kan se frem til en hård straf.

















