Gerningsstedet i Suldrup
En mand er kommet alvorligt til skade, efter at han er blevet stukket med kniv i Suldrup syd for Aalborg.
Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi lørdag eftermiddag.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand. Det var vidner til hændelsen, der overmandede ham.
Manden, der er blevet stukket ned, er ifølge Ekstra Bladet indlagt på Universitetshospitalet i Aalborg.
/ritzau/