Arkivfoto
En 47-årig polsk mand har mistet livet i en arbejdsulykke i Herlev. Det skriver Vestegnens Politi på det sociale medie Twitter.
Vestegnens Politi har før fortalt TV2, at der havde været en alvorlig arbejdsulykke.
– Der er i dag omkring kl. 10 sket en arbejdsulykke i en virksomhed i Herlev, hvor en 47-årig polsk mand har mistet livet.
– Københavns Vestegns Politi undersøger nu sammen med Arbejdstilsynet de nærmere omstændigheder omkring ulykken, skriver politiet før middag tirsdag.
Da politiet ikke har kunnet få kontakt til den afdødes pårørende, gives der ikke flere detaljer om dødsfaldet.
/ritzau/