PADBORG: En lastbil er væltet og har lagt sig tværs over Sønderjyske Motorvej i det sydgående spor, mandag formiddag.
Lastbilen var lastet med majs, og det giver lidt af en udfordring at få skrabet lasten sammen igen, selve oprydningsarbejdet ventes ifølge Vejdirektoratet først afsluttet sidst på eftermiddagen.
Ulykken skete ved et held i uheldet udfor Frøslev Rasteplads, biltrafikken ledes nu ind over rastepladsen, så trafikken er ikke helt sat i stå.
– Vi afvikler noget af trafikken ad den vej, men det går langsomt, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til BT.dk
Mere TV
Politiet opfordrer dog bilisterne til at finde alternative ruter, og undgå at passere uheldsstedet – der er masser af kø på stedet.
Et eksploderet fordæk fik lastbilen sat i slinger, og til sidst til at vælte omkuld i autoværnet. Lastbilen lagde sig på tværs af kørebanen, samtidig med at lasten af majs røg ud over kørebanen.
Chaufføren slap fra ulykken med en forskrækkelse.
Mere TV