Knivstikkeri: Brandvæsen spulede gerningssted rent for blod


Arkivfoto


KALUNDBORG: En 24-årig mand blev søndag morgen stukket med kniv, knivstikkeriet skete i Klosterparken – den knivstukne mand var ikke i livsfare i forbindelse med knivstikkeriet.

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede søndag morgen ud til et knivstikkeri, hvor en 24-årig mand var blevet tildelt en knivstik i læggen. Det var søndag formiddag endnu ikke lykkedes for Midt- og Vestjællands Politi at anholde gerningsmanden.

Den knivstukne mand ville ikke samarbejde med politiet i sagen, men man er hos ordensmagten ikke i tvivl om at offer og gerningsmanden kender hinanden.

Manden havde blødt en hel del efter knivstikket, og brandvæsenet kørte ud til adressen for at spule gerningsstedet rent for blod.