Arkivfoto
FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Politi efterlyser en mand på 20 – 35 år, efter voldtægt af en 18-årig kvinde, natten til søndag.
En kvinde på 18 år blev søndag nat ca. kl. 02.17 udsat for voldtægt i Frederikshavn.
Hun blev voldtaget af en mand, der beskrives som:
A; mand, Almindelig af bygning. Mørkt hår, kortklippet i siderne og længere på toppen, som var redt til den ene side. Højere end 169 cm. Alder 20-35 år. Iført en mørk/mørkeblå/mørkegrøn sweatshirt, cowboybukser m. bælte.
Kvinden havde kort forinden forladt restauration 2 trin op i Søndergade. Ved et grønt område beliggende mellem Læsøgade og Rådhus alle blev hun antastet af manden, der herefter forbrød sig mod hende. Han løb efterfølgende bort i ukendt retning.
Nordjyllands politi søger eventuelle vidner i sagen, Nordjyllands Politi træffes på tlf. 114