Mand anholdt: Kørte uden billet 113 gange


Arkivfoto


AARHUS: Mand anholdt og sigtet for at have kørt gratis med bussen 113 gange.

En 43-årig mand blev fredag formiddag antruffet på gaden i Aarhus C – ikke i en bus, men derimod til fods.

Manden havde gennem nogen tid været søgt af politiet, idet han 113 gange har kørt i Midttrafiks busser uden gyldig billet igennem de seneste år.

Han blev sigtet for de 113 forhold, som han alle erkendte.