Voldsom ulykke: Lastbil og personbil i sammenstød


Lastbilen væltede ved ulykken


En lastbil og en personbil er fredag morgen stødt sammen i en voldsom ulykke ved Ikast.

Sammenstødet skete på Thomas Poulsens Alle tæt ved Fonnesbæk Kirke.

– Det er et voldsomt sammenstød. Lastbilen er væltet og vejen er dækket af vragdele fra sammenstødet, fortæller localeyes.dk’s mand på stedet.

Føreren af personbilen, en 20-årig mand er kommet alvorligt til skade ved ulykken. Chaufføren i lastbilen slap uden de store skrammer.

– Vores umiddelbare oplysninger er, at personbilen er kommet over i den forkerte vognbane, men det er vi i gang med at undersøge, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Erik Kristensen til Ekstra Bladet.

Omkring klokken 10 var de pårørende endnu ikke underrettet.