Bandekrig: Flygtende pistolmand skød tilfældige – politiet affyrede varselsskud


Natten til torsdag blev Nørrebro igen brugt som ramme for bandekrigen. Pistolmanden blev anholdt, efter politiet affyrede varselsskud.

Natten til torsdag har der været to skudepisoder på Nørrebro i København.

Den ene skudepisode finder sted i Heimdalsgade, hvor gerningsmanden skyder mod en person, som er på vej ud af en butik.

Ifølge politiet var målet en tilfældig person uden tilknytning til bandemiljøet. Manden blev heldigvis ikke ramt.

Denne skudepisode bliver anmeldt af en patrulje, som er i området og hører skuddene blive afgivet.

Betjentene spotter gerningsmanden og optager forfølgelsen af ham til fods.


Tv af politiets undersøgelser på gerningsstedet

Pistolmanden løber mod den Røde Plads, hvor han affyrer flere skud.

Et af disse skud rammer en svensk kvinde. Desuden bliver en mand ramt af et strejfskud.

Begge disse personer er også tilfældige forbipasserende uden tilknytning til bandekrigen, oplyser politiet.

Den svenske kvinde bliver hastet til hospitalet, og politiet oplyser, at hendes tilstand betegnes som stabil.

Politiet forfølger stadig gerningsmanden til fods og affyrer nu varselsskud. Kort efter lykkedes det betjentene at anholde pistolmanden.


Tv af politiets undersøgelser på gerningsstedet

Den anholdte er en 26-åirg mand, der er kendt af politiet og tilknyttet Loyal To Familia.