Arkivfoto
500 voldssager bliver ikke efterforsket og ligger i øjeblikket og samler støv på de københavnske politibetjentes skriveborde. Det viser en opgørelse fra Københavns Politi, som Radio24syv har fået aktindsigt i.
De mange ubehandlede sager vækker bekymring flere steder.
– Mange forurettede, der har været udsat for et overfald, går i en venteposition. De er bange, nogle af dem er måske sygemeldt på deres job. Det er utroligt hårdt at gå og vente, siger Helle Hald, der er advokat og talsmand for organisationen Hjælp Voldsofre.
Ifølge enhedstillidsmand i Københavns Politis stationsenhed Torben Ryttergaard Nielsen har det også negative konsekvenser for opklaringsmulighederne, når sagerne ikke bliver behandlet.
– Når der går lang tid, før sagen bliver efterforsket, går der spor og vidneudsagn tabt. Dermed risikerer vi ikke at få samlet de beviser, der skal til for at få dømt en gerningsmand, i tide, siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv.
Ifølge Torben Ryttergaard Nielsen er det opgaver som grænsekontrol, bevogtning af terrormål og bandekrigen på Nørrebro, der er medvirkende til, at voldssagerne ikke bliver efterforsket.
– Vores ledelse er simpelthen nødt til at lave alternative løsninger. Det eneste redskab, de har, er at betale sig fra det. Så der sidder politifolk i deres fritid og får betaling for at efterforske voldssagerne, siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv.
Han efterlyser, at de enkelte betjentes kompetencer bliver udnyttet bedre.
– Vi har dygtige efterforskere, der i stedet for at lave efterforskningsarbejde sættes til at arbejde med fodboldbøller til fodboldkampe, siger tillidsmanden.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen foreslår, at man lader pensionerede politifolk vende tilbage i tjenesten for at få gjort noget ved ophobningen af voldssager.
Politiinspektør Mikael Wern, Københavns Politi, forklarer til Radio 24syv, at opgaver som grænsekontrol, terrorsikring og indsatsen mod bandekonflikten i København lægger beslag på politiets ressourcer.
Han oplyser, at alle sager gennemgår en “mikrosagsbehandling”, hvor beviser som videoovervågning, der ellers ville blive slettet, sikres. Først senere prioriteres der i sagerne, oplyser Mikael Wern.
/ritzau/
