Kvinde dræbt i trafikulykke: Kørte ud foran firhjulstrækker


RØDEKRO: En kvinde har søndag eftermiddag mistet livet ved en voldsom ulykke i krydset Hellevad-bovvej / Kassøvej. Kvinden blev ramt direkte i førersiden, da hun ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.

Umiddelbart er kvinden kommet ad Kassøvej, og af ukendte årsager er hun kørt ud for hajtænder, mens en firhjulstrækker kom ad hellevad-bovvej og føreren af firhjulstrækkeren forsøgte forgæves at undvige kvindens bil.

Firhjulstrækkeren ramte kvindens bil direkte i førersiden, og kastede bilen ned i grøften i den modsatte side af krydset.

Brandvæsnet kom hurtigt ud til stedet, men der var ikke noget at gøre for den påkørte kvinde – hun var formentlig dræbt på stedet og de pårørende er underrettet om den tragiske ulykke.