Mand sendt ni år i fængsel for handel med 13 kilo amfetamin


Arkivfoto


En 43-årig mand er fredag i Retten i Aarhus blevet sendt ni år i fængsel for narkohandel.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 43-årige mand fra Aarhus blev dømt for at have opbevaret 13 kilo amfetamin med henblik på at sælge det videre.

Chefanklager Dorthe Lysgaard er meget tilfreds med Rettens dom.

– Takket være solidt politiarbejde har vi nu fået en stor mængde narkotika fjernet fra gaden og samtidigt fået sat en tydelig markering af, hvor alvorlig en forbrydelse, det er at sælge narkotika i de mængder, siger chefanklageren.