Blotter krænkede 25-årig kvinde


Arkivfoto


TUREBY: En 25-årig kvinde blev offer for blufærdighedskrænkelse på Turebyvej, da en ihærdig blotter forfulgte hende.

Politiet blev alarmeret tirsdag aften kl. 19.16 anmeldte en 25-årig kvinde fra Tureby, at hun kl. 18.35-18.45 gik fra stationen ad Turebyvej og Byvej, da en bilist kørte ind ved siden af hende for at spørge om vej.

Den 25-årige kvinde forklarede vejen med fagter og bemærkede herunder, at føreren af bilen sad og legede med sit lem.

Kvinden gik straks væk, da hun så hvad manden havde gang i, men bilisten fulgte efter og standsede igen for at spørge, om hun nu ville se på, at han legede med sit lem.

Anmelderen følte sig nu opskræmt over mandens adfærd og skyndte sig videre, så hun bemærkede ikke, hvor bilisten forsvandt hen.

Føreren af bilen blev beskrevet som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: skægstubbe, Talte: Dansk med accent, Iført: blå eller sort bluse og mørkegrå joggingbukser, og han var kørende i en sort, ny og dyrt udseende personbil af ukendt mærke.

Politiet forsøger nu at få manden og hans bil identificeret.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket bilen og dens føreren i området, eller som har oplysninger om identiteten på den mistænkte mand.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.