Vanvidskørsel på Ikea parkering – kvinde måtte spirnge for livet


Arkivfoto


GENTOFTE: Mandag kl. ca. 20.00 kørte en sort VW Toureg 4-hjulstrækker hasarderet på IKEA’s parkeringsplads i Gentofte – og bragte en kvinde i alvorlig fare.

En kvinde måtte blandt andet springe for ikke at blive ramt af bilen. Dette vidne vil Nordsjællands Politi meget gerne i kontakt med, oplyses det i en pressemeddelelse.

Vidnet beskrives som:
Kvinde, dansk af udseende, midaldrende, gråt hår, iført et par sort/hvide bukser og hun havde en rød rygsæk på ryggen.

Nordsjællands Politi hører også meget gerne fra andre personer, der har været vidne til den hasarderede kørsel.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på 1-1-4 eller via e-mail jkl011@politi.dk