Politiet advarer: Flere kvinder har set blotter i shorts


    Arkivfoto


    Inden for blot en halv time har Københavns Vestegns Politi søndag aften fået tre-fire anmeldelser om en blotter i Hvidovre og Brøndby Strand.

    Ifølge vagtchef Michael Sehested er der i alle tilfældene tale om kvinder, der har set en mand i shorts og hættetrøje stå og onanere.

    – En af anmelderne fortæller, at hun er ude at løbe en tur og bliver opmærksom på, at en mand står med penis fremme og onanerer, siger Michael Sehested.

    Politiet opfordrer folk til at være opmærksomme og kontakte politiet, hvis de ser blotteren.

    – Vi får ikke anmeldelser om blottere hver dag, og det skulle være mærkeligt, hvis det ikke er den samme mand, der er set, siger vagtchefen.

    Der er tale om en ung mand på 18-20 år, som er iført lyse shorts og en rødblå hættetrøje.

    – Ham vil vi gerne tale med, siger vagtchefen.

    /ritzau/