Ambulance væltede om på siden ved sammenstød


ROSKILDE: En trafikulykke havde torsdag formiddag fuldstændig spærret rute 14, Hovedvejen imellem Øm og Højbyvej, i begge retninger. En ambulance og en bilist var kollideret i et voldsomt uheld.

Ulykken skete kl. 10.41, og blev udløst da en bilist foretog et venstresving ind foran ambulancen som med udrykning var ved at foretage en overhaling.

Tilsyneladende forsøgte ambulanceredderen bag rattet desperat at undgå kollisionen, men uden held idet bilerne stødte sammen og ambulancen sendt opad en lille skråning, og endte så med at vælte om på siden.

Ambulancen kurrede nogle meter henad asfalten, før den lå stille på uheldsstedet.

En person, angiveligt patienten i bårerummet, blev med helikopter sendt direkte til RH Traume mens meldingen fra politiet er at alle andre implicerede i ulykken er sluppet med knubs fra ulykken.

En bilinspektør blev tilkaldt til stedet for at undersøge ulykken nærmere, mens politiet fik sikret sporene på stedet – det er uklart om politiets teknikere selv arbejdede med ulykken.