Seks unge mænd varetægtsfængslet for vold mod vidne


Arkivfoto


Seks unge mænd er blevet fremstillet i grundlovsforhør onsdag, mistænkt for at have truet og begået grov vold mod et vidne foran Retten i Glostrup tirsdag.

Her blev alle seks mænd varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser anklager David Haahr.

Ifølge anklageren fandt overfaldet sted tirsdag ved 10.30-tiden.

– Otte personer har i forening begået vidnetrusler og grov vold mod en mand foran Retten i Glostrup, siger anklager David Haahr.

Han fortæller også, at grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er sparsomt med oplysninger og detaljer i sagen.

/ritzau/