NØRRESUNDBY: Fredag eftermiddag Kl. 16.57 modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser om skud nær Hjørringvej i Nørresundby, det forlød at det var tæt på HA’s klubhus og politiet rykkede hurtigt ud.
Det viste sig dog at det var tilfældigt at episoden var sket ved HA’s klubhus, og skyderiet var – ifølge Nordjyllands Politi – ikke banderelateret.
Kort efter alarmen om skyderi fik Nordjyllands Politi en anden anmeldelse om et færdselsuheld nær krydset Østerbrogade – Sankt Peders Gade i Nørresundby, mellem netop de to biler som også var set ved skyderiet.
Skyderiet og færdselsuheldet hænger formentlig sammen med en omgang ‘roadrage’ efter en omgang chikanekørsel kort forinden, der var ingen sårede eller kvæstede efter de to episoder og politiet fik ialt anholdt fire personer efterfølgende.
Tilkaldte hunde gik spor i området, ligesom der er tilkaldt efterforskere til behandling af sagen, som er taget særdeles alvorligt.
En af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aalborg i løbet af lørdag – de øvrige anholdte er løsladt efter afhøring.