KØBENHAVN: En 15-årig dreng er blevet fængslet efter flere grove gaderøverier, hvor ofrene er frarøvet bla. mobiltelefoner og tasker.
En 15-årig dreng er her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han sigtes for to gaderøverier begået indenfor den seneste uges tid, det skriver Ekstra Bladet.
Natten til lørdag kl. 03.30 blev en kvinde sparket af sin cykel på Kongelundsvej på Amager, og her frarøvet sin taske med bla. kreditkort og ifølge Ekstra Bladet er den 15-årige også sigtet for et gaderøveri d. 4. juni ved Grønjordskollegiet.
Maskerede unge frarøvede en mand hans pung og hans Iphone ved at true med en kniv og en pistollignende genstand, gaderøverne truede også med at komme efter offeret, hvis han meldte sagen til politiet.
Den fængslede 15-årige dreng har afrikanske rødder, og både hans mor og en repræsentant for de sociale myndigheder var til stede ved grundlovsforhøret hvor den 15-årige nægtede sig skyldig.
Drengens forklaring er dog ukendt, idet dommeren lukkede dørene for offentligheden af hensyn til politiets videre efterforskning hvor der fortsat er gerningsmænd på fri fod.
Ved grundlovsforhøret blev den 15-årige varetægtsfængslet i surrogat i foreløbigt 11 dage.