Passager forsøgte at kvæle taxachauffør


NYKØBING: Kvindelig passager overfaldt taxachauffør, og forsøgte at kvæle ham bagfra.

Tirsdag aften var en taxa, der kørte en patienttransport for Flextrafik, på vej fra Nykøbing mod Horslunde med en kvinde. Den første del af turen gik udmærket, men ved Agrovej overfaldt kvinden chaufføren.

Hun tog kvælergreb på ham bagfra og gav han adskillelige slag i ansigtet. Chaufføren – en 41-årig mand fra Maribo – fik standset bilen og beroliget kvinden, der er 61 og fra Horslunde.

Politiet blev tilkaldt, og den 61-årige kvinde blev anholdt klokken 18.15.

Hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold, og kvinden blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt til sagen.