Kvinde anholdt: Dræbte kæresten med knivstik i ryggen


JELLING: Politiet betegner en 53-årig mands død i Jelling onsdag morgen som drab, manden blev fundet død med et endnu ukendt antal knivstik i ryggen. Hans 27-årige kæreste er sigtet for drabet.

Det er en 27-årig kvinde som politiet sigter for drabet på den 53-årige mand, ifølge politiet er der tale om et kærestepar hvor den 53-årige ifølge politiets sigtelse blev dræbt med knivstik i ryggen.

Kvinden bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, i dag kl. 15.00. Anklager Helle Kaad Iversen vil kræve, at det kommer til at foregå for lukkede døre.

Det var den anholdte kvinde, der ringede til politiet klokken cirka 6.50 og anmeldte dødsfaldet på Vejlevej i Jelling. Liget skal senere onsdag obduceres. Obduktionen skal fastslå præcist hvad manden døde af.