Ældre mand dræbt af knivstik


KØBENHAVN: En ældre mand blev onsdag aften fundet dræbt på Aldersrogade, manden var dræbt af knivstik.

Den dræbte blev fundet liggende død i en erhvervsejendom, og kort efter fundet af den dræbte blev et stort område omkring gerningstedet spærret af.

– Jeg kan ikke sige ret meget mere i øjeblikket. Hverken om offeret eller omstændighederne, men vi har spærret hele området af, lyder det onsdag aften kl. 23.30 fra efterforskningsleder Rene Jensen, Københavns Politi, til Ritzau.

Københavns Politi fik anmeldelsen om fundet af den dræbte kl. 21.04 og kl. 21.08 var en patruljevogn fremme ved stedet, ligesom akutlæge og ambulance ankom kort efter.

Der var ulykkeligvis intet at gøre for den dræbte, politiet arbejder intenst på stedet men ingen personer er endnu anholdt i forbindelse med drabet.