Mand død efter drukneulykke i Søllerød Sø


HOLTE: En person er fundet druknet efter Politi, redningsfolk og en helikopter søndag aften blev alarmeret kl. 19.42, om en person som var forsvundet i forbindelse med en kæntring på søen. Kort før kl. 22 er det meddelt at manden er død.

Søndag aften kl. 19.40 er Nordsjællands Politi, redningsmandskab incl. dykkere og en redningshelikopterrykket ud til Søllerød Sø efter en anmeldelse om en drukneulykke.

To brødre fra Ukraine var i en kano ude og sejle på søen, og ved et uheld kæntrede kanoen så begge røg i vandet – og kun den ene af brødrene kom i land.

Kanoen kæntrede ca. 100 meter fra land, og stod lodret ude i vandet efter ulykken.

Der er omkring kl. 20.35 fundet en livløs mand i søen af en dykker, han blev reddet op på land og der blev ydet omfattende livreddende førstehjælp på stedet.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Den livløse mand blev kørt til RH Traume med en ambulance og lægestøtte, politiet eskorterede ambulancen hele vejen til Rigshospitalet, forlyder det fra uheldsstedet.

Den druknede er afgået ved døden
Kort før kl. 22 har Nordsjællands Politi meddelt at den ukrainske mand ikke overlevede ulykken, men blev erklæret død på Rigshospitalet.

De pårørende til de to ukrainske brødre er underrettet om ulykken og den tragiske udgang.