38-årig mand er stukket ned og kørt på hospitalet


    Arkivfoto


    Nordsjællands Politi er rykket massivt ud til et boligområde i Helsingør.

    Pressekonsulent Henriette Døssing bekræfter, at politiet er til stede i Folehaven i Vapnagård.

    Årsagen er et knivstikkeri.

    – Det er rigtigt, at vi er til stede. Klokken 19.56 fik vi en anmeldelse om, at et knivstikkeri havde fundet sted. En mand er blevet stukket ned og kørt på hospitalet, siger hun.

    Der er ikke oplysninger om mandens tilstand eller kvæstelsernes omfang. Offeret er 38 år.

    Der er heller ingen oplysninger om anholdte i sagen.

    /ritzau/