Arkivfoto.
VORDINGBORG: En 59-årig kvinde fra Vordingborg var tirsdag klokken 14.05 udsat for et røveri. Det skete på p-pladsen ved kirkegården på Skovvej i Vordingborg, hvor den 59-årige havde parkeret sin bil.
Efter et besøg på kirkegården blev den 59-årige antastet af en ung mand, der på engelsk krævede at få udleveret hendes mobil og en helt ny iPad, der lå på passagersædet.
Efter at have fået udlevet de to ting, forsvandt røveren sammen med to andre i retning mod skoven.
Røverne beskrives som:
A: Mand, 18-20 år, anden etnisk herkomst end dansk, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, iført mørk hættetrøje med hætten trukket over hovedet, grå joggingbukser og neon grønne kondisko
B: Mand, 18-20 år, anden etnisk herkomst end dansk, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, iført mørk hættetrøje med hvidt print og hætten trukket over hovedet
C: Mand, 18-20 år, anden etnisk herkomst end dansk, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, iført mørk hættetrøje med hætten trukket over hovedet.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.