Arkivfoto.
En kvinde, der natten til mandag kørte galt i sin bil, imens hun sendte live fra sin Facebook-profil, har meldt sig selv.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV2.
Flere fulgte med, da kvinden filmede sig selv og kørebanen, og så, hvordan hun flere gange kørte over for rødt.
Desuden svarede hun på spørgsmål, hvis dem, der fulgte med på Facebook, spurgte om noget.
I Buddinge Hovedgade ved krydset ved Stengårds Alle, der ligger nordvest for København, gik det dog galt. Her ramte kvinden to parkerede biler, så hendes egen bil væltede om på siden.
Efter uheldet stak hun af til fods, men politiet sikrede videomaterialet, der viser episoden.
Politiet oplyser tirsdag til TV2, at man regner med at afhøre kvinden onsdag.
/ritzau/