Arkivfoto.
En 22-årig mand, som varetog et våbenlager i Taastrup fik torsdag en straksdom på halvandet års fængsel.
Den 22-årige våben-lagermand blev anholdt onsdag.
På en adresse i Taastrup opbevarede den 22-årige fire våben. En pumpgun, et oversavet haglgevær, et haglgevær og en pistol.
Desuden opbevarede den 22-årige mand en betragtelig mængde ammunition, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Manden blev i torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.
Manden erkendte at have været i besiddelse af våbnene, og han fik en straksdom på halvandet års fængsel. Han modtog dommen.