Arkivfoto
MALLING: I forbindelse med en sag om narko/spiritus kørsel, hvor en 32-årig mand var kørt fast på en mark på Østergårdsvej ved Malling fredag aften kl. 22.13 udtalte den 32-årige trusler mod politipersonalet under transport til stationen.
Der er i døgnrapporten ikke nogen oplysninger om, hvordan bilen kørte fast på marken, men den 32-årige mand var tydeligvis stærkt utilfreds med politiet indblanding i sagen.
Under sagsbehandlingen på stationen sparkede han pludselig en polititjenestemand, ligesom han slog ud efter en anden, men uden at ramme. det kostede ham en sigtelse på stedet for vold mod tjenestemand.
Den 32-årige er endvidere sigtet for overtrædelse af våbenloven da han havde en peberspray samt en kniv, og ved fremstilling i et grundlovsforhør blev den 32-årige fængslet til d. 23. maj.