51-årig motorcyklist fløjet på hospitalet efter ulykke


    Arkivfoto


    En 51-årig mandlig motorcyklist er i kritisk tilstand efter en ulykke fredag aften.

    Det skriver Jydske Vestkysten.

    Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om en soloulykke, hvor manden er skredet ud i en grøft.

    Ulykke skete på Bedstedvej syd for Agerskov, hvor en bilist fandt motorcyklisten og alarmerede politiet klokken 19.37.

    Manden blev efter ulykken fløjet til Odense Universitets Hospital i helikopter.

    /ritzau/