AK81\’er fængslet: Skød mand i ansigtet med pistol


KØBENHAVN: En 28-årig mand er blevet fængslet i forløbigt 11 dage, efter et grundlovsforhør torsdag. Manden er sigtet for at have skudt en anden mand i ansigtet med en startpistol, den fængslede er kendt medlem af HA’s støttegruppe AK81.

Den 28-årige mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i foreløbigt 11 dage, det oplyser Ekstra Bladet.

Den 28-årige AK81’er erkendte sig skyldig ved grundlovsforhøret, men ville ellers ikke udtale sig om episoden der ifølge anklageskriftet fandt sted d. 27. marts i år.

Skuddet faldt udenfor værtshuset Grotten på Sønder Boulevard på Vesterbro. Her havde den 28-årige AK81’er trukket en våbenlignende genstand og affyret et skud mod en anden mands ansigt, hvorefter han var løbet fra stedet i retning af Fisketorvet.

Årsagen til skuddet kan muligvis findes i et mellemværende på grund af en kvinde og en samværssag, men AK81’eren havde ved sin anholdelse forklaret politiet at der alene var tale om at skræmme ofret som han tilfældigt havde set på værtshuset og at våbnet var blevet kastet væk under flugten.

Den 28-årige mand er kendt bandemedlem, og havde i forvejen fem måneders fængsel stående i kassen. Ifølge Ekstra Bladet skal der være tale om domme for vold og vold mod en politimand.

Den 28-årige AK81’er blev fængslet i foreløbigt 11 dage, og om hans reststraf nu skal udløses afgøres inden varetægtsfængslingen udløber.