Arkivfoto
AARHUS: En flok unge havde mast sig ind i en stjålet bil, som de herefter lå og kørte råddent i – men så dukkede en hundepatrulje op og ødelagde festen.
En anmeldelse om hasarderet kørsel i et brugsstjålet køretøj i Trillegårdsområdet gjorde, at en hundepatrulje kl. 17.13 kørte til området og efter et øjeblik fik kontakt til det efterlyste køretøj på Snogebæksvej i Aarhus.
Ialt fem mænd sad i bilen, og da de så politiet, løb de fra bilen i alle retninger.
Uheldigvis havde de unge ikke bemærket at det var en hundevogn, men to af de firbenede politi’er blev sendt afsted efter de flygtende hvoraf to lærte på den hårde måde at man ikke kan løbe fra en politihund.
Den ene politihund standsede den ene af tre personer, der løb i en retning fra bilen mens de to andre havde held til at slippe væk.
Den anden politihund standsede en af ialt to personer, der løb i den modsatte retning. Her stoppede begge de unge mænd dog op, den ene med hjælp af tænderne fra politihunden mens hans kammerat opgav flugten af frygt for politihunden.
Betjentene fik anholdt tre mænd, alle i alderen 17 år og alle fra Aarhus V.
De blev sigtet for brugstyveri og efterfølgende løsladt.