Sigtelse: Midtjyde forsøgte at stikke sin kæreste ihjel


    Arkivfoto


    En 40-årig mand er anholdt og sigtet for at have forsøgt at dræbe sin 30-årige samlever med kniv i Herning natten til onsdag.

    Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til DR Midt-Vest.

    Ifølge politiet stak manden kvinden adskillige gange med en kniv på overkroppen både forfra og bagfra.

    Det fortæller Henning Præstegaard, politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, til DR Midt-Vest.

    Den 30-årige kvinde er overført til behandling på sygehuset i Skejby, og politiet tør endnu ikke erklære hende uden for livsfare.

    Manden vil senere onsdag blive fremstillet ved et grundlovsforhør for lukkede døre.

    /ritzau/