Politiet anholder kvinde efter mistænkeligt dødsfald


    Det mulige gerningssted i Vejle.


    En 53-årig kvinde er blevet anholdt i forbindelse med, at en 62-årig mand tirsdag blev fundet død i en lejlighed i Vejle.

    Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Det vides ikke, hvad kvinden sigtes for.

    Tirsdag aften fortalte vagtchefen, at dødsfaldet af den 62-årige mand var “mistænkeligt”.

    – Omstændighederne var af en karakter, hvor vi valgte at betragte det som et mistænkeligt dødsfald, hvor vi sikrer alle spor på det mulige gerningssted.

    – Senere har vi anholdt en 53-årig kvinde i sagen, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politi, til TV Syd.

    Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at den anholdte er “en person med tilknytning til den afdøde”.

    /ritzau/